Aquanaut

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Uddannelse i Aquanaut

CMAS* Holdstart august 2015

CMAS* Hold starter starter onsdag d. 7. august kl. 18.00 i klubhuset på Nordhavnsvej 2A på Helsingør Nordhavn.

Ønsker du at tilmelde dig eller har du et spørgsmål omkring andre holdstart? Skriv da endelig til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. :)

Aquanaut uddanner sportsdykkere i CMAS systemet. CMAS er en grundig uddannelse hvor klubbens dygtige og aktive medlemmer deltager i uddannelsen af de nye dykkere under ledelse af klubinstruktørerne.
Du kan læse mere om CMAS systemet hos
Dansk Sportsdykkerforbund, eller på CMAS-organisationens egne sider.

CMAS i Aquanaut

Her finder du informationer om CMAS uddannelser i AQUANAUT regi, kurser afholdes efter behov, kontakt en af vore instruktører.

CMAS *

Det 1-stjernede kursus giver dig de grundlæggende kundskaber og færdigheder i dykning, således at du kan dykke sikkert på dybder ned til 18 meter. Aquanaut tilbyder dette kursus for 2.600 kr. som dækker alle materialer og ture forbundet med kurset. Prisen inkluderer desuden en lægeundersøgelse, samt kontingent til Aquanaut og til Dansk Sportsdykker Forbund. På kursets i alt 6 dyk, dykkes der med én instruktør pr. elev, således at du hele tiden har instruktørens fulde opmærksomhed.

Man kan leje følgende dele af udstyret af klubben i uddannelsesperioden: afbalanceringsvest, bly, flaske og computer. Det koster 500, 00 kr. at leje udstyret under for hele kurset + kr. 500 i depositum, som man får igen, når man afleverer udstyret i samme stand som man modtog det.

Man skal selv afskaffe ABC-udstyr dvs. maske, snorkel og finner (lad være med at købe noget før I har rådført jer med os) og dragt (våddragt eller tørdragt).

Hvilke krav stiller Aquanaut til dig ?

For at starte sportsdykkeruddannelsen, skal du være fyldt 15 år og have et godt helbred. Har du gennemgået uddannelse i sportsdykning på ungdomsskole eller i PADI regi, er det tilstrækkeligt, at du fylder 15 inden uddannelsens afslutning. Dit helbred skal undersøges af en speciel dykkerlæge, der foretager en grundig undersøgelse jf. DSF´s helbredsattest.

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Undervisningen varer ca. 2 måneder. Undervisningen opdeles i teroi- og praktiklektioner, hvor du lærer om fysiologi, anatomi, fysik, kemi i relation til dykning, samt førstehjælp med udv. hjertemassage og anvendelse af genoplivningsudstyr, der er obligatorisk i klubben.

Teoriundervisningen

Forløber på onsdage i klubhuset på Nordhavnsvej 2A i Helsingør, mellem kl. 19.00 og ca. 22.00. Teoriprøve afholdes inden de udendørs aktiviteter starter op.

Praktikundervisningen

Forløber på torsdage kl. 20.00 til ca. 22.00 i Helsingør Svømmehal. I svømmehallen træner vi udstyrsbetjening og generelle svømme og dykkefærdigheder.

Åbentvandstræningen

Begynder efter afholdt teoriprøve, og forløber over 2 weekender i oktober/november. Der gennemføres 6 dyk i åbent vand. Undervisningen udgår både fra stranden ved vores klubhus, via vores gummibåd og fra vores 40 fods glasfiber båd beliggende i Helsingør Nordhavn.

Hvad koster uddannelsen i Aquanaut?

CMAS* uddannelsen koster 2.600 kr. Prisen inkluderer undervisningsmateriale, klubkontingent for 1. kvartal, indmeldelse i Dansk Sportsdykker Forbund, abonnement på "Sportsdykkeren" og helbredsundersøgelse af dykkerlæge.

CMAS**

Da en stor del af vores dykning sker på vrag i Øresund, som ligger dybere end 18 meter, anbefaler vi at du udbygger din uddannelse med et CMAS** certifikat.
På dette videregående kursus lærer du mere om dykning, med særlig fokus på planlægning af dykket og sikkerhed i forbindelse med dykningen. Efter kurset vil du være certificeret til at dykke på dybder ned til 39 meter.

CMAS***

Vi forsøger at vi gennemfører CMAS*** kurser når der er elever nok. Hvis vi ikke selv kan samle folk nok kan vi gennemføre uddannelsen i samarbejde med andre klubber. CMAS*** kurserne kan evt. gennemføres i samarbejde med andre klubber. Kontakte en af vore instruktører hvis du ønsker mere information om vores CMAS*** kurser.

Nitrox

I AQUANAUT har vi fra 2004 fået mulighed for at fylde Nitrox fra vores egen kompressor. Derfor gennemfører vi nu også Nitrox og blender kurser, efter behov. Hvis du ønsker nærmere information om næste Nitrox kursus, kan du kontakte en af vore instruktører.

 
«   november 2017   »
mationtofr
  1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
   

more ...